• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Kom hurtigere på sommerferie med campingvognen


Kom hurtigere på sommerferie med campingvognen

Campister og bilister med en trailer efter bilen får nu lov at køre hurtigere på de danske veje.

Fra den 1. juli er det tilladt at køre 100 km/t på motorvej med campingvogn eller trailer efter bilen. Et flertal i Folketinget har vedtaget at indføre den såkaldte Tempo 100-regel herhjemme.

Tempo 100-ordningen betyder, at campister og bilister med en trailer efter bilen nu får mulighed for at opnå en godkendelse, der betyder, at de fremover må køre 100 km/t på motorvej mod 80 km/t i dag. På landeveje og motortrafikveje må biler med påhæng på trækkrogen øge farten til 80 km/t mod i dag 70 km/t. Her kalder man ordningen Tempo 80.

Reglen, der har været gældende i Tyskland de seneste mange år, omfatter også ejere af autocampere, som vejer mere end 3.500 kg, men mindre end 7.500 kg. Disse køretøjer vil også kunne få en Tempo 100-godkendese og dermed mulighed for at øge hastigheden.

Krav for Tempo 100-godkendelse
Følgende krav skal påhængskøretøjet opfylde for at opnå Tempo 100-godkendelse:

* Dækkene må højst være seks år gamle

* Dækkenes hastighedsmærkning skal være mindst “L”, der svarer til 120 km/t

* Dækkenes belastningstal (load-indeks) skal svare til køretøjets tilladte akseltryk

* Påhængskøretøjet skal findes egnet til køre 100 km/t

* Større påhængsvogne (fx campingvogne og hestetrailere) skal være forsynet med støddæmpere og bremser

* Visse påhængskøretøjer skal være forsynet med en ISO godkendt stabiliseringsanordning (også kaldet “slingrekobling”)



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net