Skift dæk nu og bliv sikker på vintervejen

Den første is er set på bilruderne, og det er blevet tid til at skifte sommerdækkene ud med vinterdækkene. Dansk Bilbrancheråd anbefaler, at der allerede nu bookes tid hos dit lokale Dansk Bilbrancheråd-værksted.

Når temperaturen falder til omkring de syv grader, så er det tid til at skifte til vinterdæk. Sidste år var gennemsnitstemperaturen i oktober 8,8 grader, og man skal ikke lade sig narre af, at landet ofte kun er snedækket få dage i vinterhalvåret.

Efterhånden findes der også ret gode helårsdæk, men de fleste eksperter hælder dog til, at det er en god idé at skifte til vinterdæk. Er du i tvivl så tag en snak med dit lokale værksted.

I Danmark er der ikke et lovkrav om at man skal skifte til vinterdæk, som det er i mange andre lande.

Hvis man vælger at skifte til vinterdæk er det naturligvis fordi, man får et bedre vejgreb, fordi gummiblandingen i et vinterdæk er blødere og mere fleksibel. Dermed reduceres risikoen for udskridning, og bremselængden reduceres dramatisk med vinterdæk på bilen set i forhold til sommerdæk.

Bygget op af lameller

Vinterdækket er opbygget af en stor mængde lameller, der giver mange kanter, som griber fat i vejoverfladen. Omvendt er sommerdækket mere enkelt opbygget med større ensartede overflader, der giver mere vejgreb og bedre kørselskomfort i varmt vejr.

Du kan genkende et vinterdæk på, at det på siden har fået indpræget to bogstaver og to ikoner i gummiet.

Bogstaverne skal være M+ S. Det er forkortelser af ordene mud og snow -altså mudder og sne. Ikonerne skal være et bjerg og et snefnug.

Mønsterdybden på et vinterdæk er dybere end på et sommerdæk.

Anbefalinger til mønsterdybde

FDM og Færdselsstyrelsen anbefaler 3,0 mm mønsterdybde på et sommerdæk (lovkravet er kun 1,6 mm). Anbefalingen til et vinterdæk er 4,0 mm, mens loven kræver 1,6 mm.

Hvornår man skal skifte fra sommerdæk til vinterdæk er der delte meninger om -men alle er – ikke overraskende - enige om, at man skal skifte inden sneen falder.

I Danmark plejer den første sne og slud, at falde i begyndelsen af november - så at skifte til vinterdæk i oktober er som hovedregel en god idé.

Seneste nyheder
Husk at booke tid til hjulskifte i god tid!
03-04-2024

Når foråret banker på døren med en kraftigere sol og højere temperaturer, er det tid til at få somme…

Læs mere
Vi servicerer også fabriksnye biler
27-02-2024

Har du købt ny bil med fabriksgaranti, så kan du fortsat benytte dit velkendte værksted til service.…

Læs mere
Husk at tænde din baglygter!
12-01-2024

En tur gennem vejnettet i vinterhalvåret afslører, at mange enten ikke husker at tænde baglygterne,…

Læs mere