• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Nu kan private selv registrere biler og motorcykler


Nu kan private selv registrere biler og motorcykler

 

Fra på mandag kan borgere selv skifte ejer og bruger på almindelige køretøjer som for eksempel brugte biler og motorcykler. Dette gøres via TastSelv på www.skat.dk


Initiativet er en fordel for både sælger og køber, da dennye ejer kan omregistrere bilen, så snart handlen går igennem.

Samtidig kan køberen spare turen til en af SKATs nummerpladeekspeditioner.

Bilejeren og motorcykelejeren kan også bestille erstatningsplader, en ny registreringsattest eller en 3. nummerplade på skat.dk.


De nye muligheder i TastSelv er en del af Motorregistret,som åbnede i juni. Motorregistret gjorde det muligt for 1600 autoriserede nummerpladeoperatører at sælge og udlevere nummerplader, så forhandlere og værksteder kunne spare turen til en af SKATs 28 nummerpladeekspeditioner.

 I dag, næsten et halvt år efter introduktionen af Motorregistret, er antallet af nummerpladeekspeditioner hos SKAT faldet drastisk. De seneste måneder er antallet af ekspeditioner faldet til under 35.000 om måneden mod næsten 140.000 i samme måneder sidste år. Det er et fald på tæt ved 75 procent.

 

 

SKAT valgte en stille lancering af privates muligheder for  at omregistrere og bestille nummerplader for at teste, at systemet virker efter hensigten. Erfaringerne er så gode, at SKAT nu tør sætte turbo på lanceringen med annoncer, reklamefilm og radiospots.

SKATs forventning er, at minimum 100.000 private hvert år vil benytte sig af muligheden for at omregistrere på nettet.





I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net