• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Her er de mest populære bilfarver i Europa


Her er de mest populære bilfarver i Europa

Hvid er fortsat den mest populære bilfarve i Europa. Næsten en tredjedel af alle biler i Europa er hvide fulgt af sort og grå med henholdsvis19 og 18 procent. Det skriver BASF, der er en af de store farveproducenter, i sin årlige rapport over bilfarver.

Næsten 80 procent af bilfarverne hører i 2016 til den såkaldt akromatiske farveskala. Om en farve er kromatisk eller akromatisk har at gøre med farvens renhed. For eksempel indeholder sort, hvid og grå ikke kulør. Derfor kaldes de akromatiske farver. Akromatisk betyder “uden farve“. Man kan bruge de akromatiske farver til at nedtone eller brække primær- og sekundærfarverne, så de er knap så stærke.

Blå, rød og gul er rene (kromatiske) farver. De skal ikke blandes af forskellige farver for at opstå som fx. grøn.

Farver Farveskala

Blandt de kromatiske farver er blå fortsat den mest populære farve til bilen med en 10 procents markedsandel fulgt af rød og brun. Fra 2015 til 2016 vandt blå frem med én procent og det forventes, at væksten fortsætter i de kommende år. Dernæst kommer rød med en andel på seks procent, men den tidligere bilstormer-farve brun har tabt pusten og kun nåede en markedsandfel på tre procent i 2016. De resterende tre procent af den europæiske bilpark er malet i niche-farverne beige, grøn, orange, guld, lilla og gul.

Grå dominerer SUV-klassen
Når det kommer til størrelsen på bilen, så ændrer farvevalget sig igen. Mens de små biler ofte ender som hvide eller med en kromatisk farve, så er grå det dominerende farvevalg, når det gælder SUV (typisk de større firehjulstrækkere).

Summa summarum, akromatiske farver er europæernes favoritter. I 2016 var flertallet af bilerne i Europa malet enten hvide, sorte, grå eller sølv. Disse farver pynter groft sagt 78 procent af samtlige biler i Europa. Og det er stort det samme billede, der teger sig også for 2015.

Grå vinder frem på bekostning af sølv, og så er der de klassiske metalfarver, som for bare ti år siden var forbundet med det ypperste inden for bilmaling. De er på tilbagegang.

I takt med udviklingen af nuancer og effekter inden for de forskellige farver, stiger efterspørgslen efter specialeffekter i bemalingen. Alt fra perlemor til metaleffekter.

- Denne brede palet af muligheder for bilfarver går hånd i hånd med den sociale megatrend, som individualisering er en del af. Nu om dage er kunderne i stand til at træffe enestående, personlige farvevalg til deres biler, siger Stefan Sickert, chef for Project Management Basecoat hos BASF.

Blå sidder forrest i farvebussen med mere end 100 farvevariationer, og grå kommer lige efter med omkring 90 farvevariationer.

De læsere, der vil dykke mere ned i detaljen vedrørende farven på den europæiske bilpark, kan med fordel klikke sig videre til BASF’s Automotive Color Trends, der udgives en gang om året.



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net