En mild vinter er også hård ved bilen

I år har vinteren indtil videre været meget mild. Tocifrede varmegrader i januar er sjældne, men selv en mild vinter er hård ved bilen.

Selvom vinteren er mild, så udsættes bilerne stadig for frost, salt og glatte veje. Og selv milde vintre giver ind imellem mange bilejere ubehagelige overraskelser som eksempelvis startproblemer og ekstra værkstedsregninger.

Heldigvis er halvdelen af vinteren nu overstået, og det er derfor et udmærket tidspunkt at få gået bilen igennem og tjekke, om den er i topform til den sidste kolde månedstid eller halvanden.

 Dansk Bilbrancheråds næsten 2.000 værksteds-medlemmer er fordelt over hele landet, og de kan hjælpe med alt, hvad der skal til for at få bilen sikkert gennem den kolde tid.

Vinterdæk
Bilejere bør have vinterdæk monteret på nuværende tidspunkt, men når vinteren er relativ mild, så er det fristende at spare tid og penge ved at beholde sommerdækkene på

I Danmark er der ikke et lovkrav om, at man skal skifte til vinterdæk - det er der i mange andre lande.

Hvis man vælger at skifte til vinterdæk, er det naturligvis fordi man får et bedre vejgreb. Når vejgrebet bliver bedre, så begrænses risikoen for udskridning, og i øvrigt så reduceres bremselængden også dramatisk, når en bil er monteret med vinterdæk set i forhold til sommerdæk.

Man skal ikke lade sig narre af, at landet måske kun iklædes vinterkåbe forholdsvis få dage i vinterhalvåret.

Temperaturen er hvert eneste år ofte nede omkring frysepunktet. Med lidt morgenrim og fugtighed i luften kan det gøre vejbanen særdeles glat, også selvom der ikke er faldet sne.

 Et vinterdæk er blødere og mere fleksibelt end et sommerdæk, når det bliver koldt. Det er derfor, at bilens vejgreb bliver langt bedre og standselængden kortere, når bilen kører med vinterdæk.

Vinterdækket er opbygget af en stor mængde lameller, der giver mange kanter, som griber fat i vejoverfladen. Omvendt er sommerdækket mere enkelt opbygget med større ensartede overflader, der giver mere vejgreb og kørselskomfort i varmt vejr.

Du kan genkende et vinterdæk på, at det på siden har fået indpræget to bogstaver og to ikoner i gummiet.

Bogstaverne skal være M + S. Det er forkortelser af ordene mud og snow - altså mudder og sne. Ikonerne skal være et bjerg og et snefnug.

Mønsterdybden på et vinterdæk bør være dybere end på et sommerdæk.

FDM og Færdselsstyrelsen anbefaler 3,0 mm mønsterdybde på et sommerdæk (lovkravet er kun 1,6 mm). Anbefalingen til et vinterdæk er en mønsterdybde på 4,0 mm, men her er lovens krav også kun 1,6 mm.

Hvornår man skal skifte fra sommerdæk til vinterdæk, er der delte meninger om - men alle er dog enige om, at man skal skifte, inden sneen falder. Og her i lille Danmark plejer den første sne og for den sags skyld også slud at falde i begyndelsen af november - så at skifte til vinterdæk i oktober er en god rettesnor.

Mildt om dagen – koldt om natten
Selvom vinteren er mild, så falder temperaturen ofte til under frysepunktet, og det betyder, at bilens væsker i form af køler-, bremse- og sprinklervæske kan fryse til. Gør de det, kan rør og beholdere, som transporterer væsken i bilen, blive frostsprængt.

Værkstedet kan tjekke, om køler- og bremsevæske er frostsikret. Når det gælder sprinklervæsken, er det fint bare at købe en færdigblandet dunk eller pose hos værkstedet, i et supermarked eller på en tankstation. Disse færdigblandede sprinklervæsker fryser med garanti ikke i løbet af en dansk vinter.

Batteri
At dreje startnøglen og der så ikke sker en pind, fordi batteriet er dødt, det er en rigtig træls vinteroplevelse.

Et batteri har ikke ubegrænset levetid, og det taber stille og roligt pusten efter nogle år. Sommetider mange år.

Uanset hvor god form dit batteri er i, så falder kapaciteten ekstra meget om vinteren. Her skal batteriet dels kæmpe med kulden, dels bruge mere strøm end sædvanligt på sædevarme, aircondition, vinduesviskere og lignende.

Det er en god idé at få dit lokale Dansk Bilbrancheråd-værksted til at give batteriet et tjek. Især hvis man har en bil af ældre dato. Så er du på forkant og slipper sandsynligvis for problemer med et fladt batteri.

Startkabler er det en god idé at have liggende i bagagerummet og sørg også for at have bilens instruktionsbog ved hånden. Det er vigtigt, at man følger den vejledning, som står i bogen, når man tilslutter kablerne. Rækkefølgen for montering og afmontering af startkablerne er ikke ligegyldig.

Skulle en kollega eller bilisten ved siden af dig på parkeringspladsen få startproblemer, så kan startkablerne også bruges til at hjælpe andre bilister.

Vinduesvisker
Viskerblade bliver slidt ned med tiden, og i vinterhalvåret er de ofte på overarbejde.

Når man sidder bag rattet, og ruderne bliver beskidte af slud og snavs, så er det et frustrerende tidspunkt at konstatere, at vinduesviskerne ikke virker, som de skal. En forrude, der ikke bliver ordentlig ren, selv om vinduesviskerne kører, er både farlig og irriterende.

Mange tankstationer sælger nye vinduesviskere, men de kan være forbløffende svære at sætte på, så besøg hellere dit lokale værksted og få det klaret der.

Altid godt at have i bilen

* Isskraber og eventuelt en frostspray

* Solbriller til beskyttelse mod den lavthængende vintersol

* Advarselstrekant

* Førstehjælpskasse

* Lommelygte

* Startkabler og guide til starthjælp.